Psykolog i Roskilde

Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi.

Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi, supervision og undervisning.

Terapien tager afsæt i schematerapi, kognitiv terapi og compassion fokuseret terapi. Samtalerne kan foregå i min klinik centralt i Roskilde eller online.

Jeg ser frem til at møde dig.

Jeg tilbyder individuel terapi, gruppeterapi og parterapi

Blandt andet inden for områderne:

  • Angsttilstande (enkelt fobi, social fobi, generealiseret angst, panikangst, helbredsangst, præstationsangst)
  • OCD
  • Traumer, PTSD
  • Stress, belastningsreaktion
  • Tristhed, depression
  • Selvværdsproblemer, selvkritik
  • Parforholdsproblemer
  • Tab, sorg
  • Identitetskriser, eksistentieller kriser
  • Invaliderende sygdom, at være pårørende til personer med psykisk eller fysisk sygdom

Online terapi

De seneste år forstærket af covid-19 er flere begyndt at benytte sig af terapi online. Flere studier viser, at online psykoterapi har samme effekt som ved fysisk fremmøde, og det er også min erfaring, at samtalerne kan ligne i intensitet og kvalitet. Onlinesamtaler kan med fordel kombineres med fremmødesamtaler, således at fx. den første samtale er fremmøde.

Supervision og personligt udviklingsarbejde

Jeg er godkendt specialist i psykoterapi og godkendt supervisor af Dansk Psykiatrisk Selskab. Jeg tilbyder supervision af:

  • Psykoterapi
  • Yngre psykologer (individuel eller i gruppe) med henblik på opnåelse af autorisation
  • Psykologer under specialistuddannelse i psykoterapi (individuel og i gruppe)
  • Læger under uddannelse til speciallæge i psykiatri
  • Tværfagligt personale fra sundheds- og behandlersektoren
  • Personligt udviklingsarbejde individuelt og i gruppe med udgangspunkt i schematerapi

Min tilgang til terapi

Mine forløb er altid individuelt tilrettelagt. Det er forskelligt, hvad der skal til for at skabe forandring for den enkelte. Forskning i psykoterapi viser, at der er bedre evidens for nogle former for terapi, men også, at det er forskelligt, hvad der virker for hvem. Har jeg en fornemmelse af, at en klient vil være bedre hjulpet med en anden type terapi eller en anden type psykolog, er jeg åben omkring dette.

Den første samtale

Den første samtale bruger vi på at udrede og forstå dig; hvad du gerne vil have ud af forløbet og de livsbarrierer, der får dig til at søge hjælp. Vi undersøger, hvordan du er sammensat, hvordan dine udfordringer er startet og har udviklet sig, og hvordan de bliver vedligeholdt. Ud fra det du siger og dine problematikker/eventuelle diagnoser, danner jeg ideer om, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig hen, hvor du ønsker. Til dette bruger jeg min viden om forskellige former for psykoterapi, evidens for deres effekt og mine erfaringer – alt dette i tæt samspil med dig. Vi vil også tage stilling til, om der er brug for sparring med en læge vedr. medicin.

Terapiformer

Jeg benytter mig særligt af terapiformerne schema terapi (ST), kognitiv adfærdsterapi (CBT) og compassion fokuseret terapi (CFT). Vi vil have fokus på at styrke det sunde inden i dig, så den del af dig kan tage vare på de svære følelser og hjælpe dig til at se og udfordre de barrierer, der forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. Det kan være barrierer som overtænkning/bekymring, selvkritik, dulmen, undgåelse og overkompensation. Det er ikke vores følelser, der skal laves om. Det er vores forsøg på at kontrollere og undgå følelser, der paradoksalt forlænger og forværrer.

 

Min faglige baggrund

Jeg blev uddannet psykolog i 2012, autoriseret psykolog i 2015 og efteruddannet specialist i psykoterapi i 2020.

Jeg har arbejdet 5 år i privat praksis og 6 år i psykiatrien på afsnit for PTSD, angst, OCD og depression.

Jeg har flerårige uddannelser i kognitiv terapi (CBT) og schematerapi (ST) samt mange kurser inden for udredning og terapiretninger; særligt compassion fokuseret terapi, mindfulness, acceptance and commitment therapy (ACT) og metakognitiv terapi (MCT).

Jeg interesserer mig for psykoterapiforskning og holder mig opdateret ved at læse og deltage i kurser og konferencer. Jeg har publiceret artikel om virksomme faktorer ved kognitiv terapi sammenlignet med metakognitiv terapi til depression og senest en artikel om gruppe schematerapi til angst.

Mine publikationer:

Jeg har erfaring med at supervisere psykologer og læger individuelt og i gruppe samt tværfagligt personale på distrikt psykiatrisk afsnit. Som specialist i psykoterapi kan supervisionen bruges til autorisation og specialistuddannelse.

Jeg er medlem af SAKT - Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi, ISST - International society of schema therapy og Dansk Psykolog Forening.

Priser og vilkår

Individuel terapi 50 min: 1250 kr.

Online terapi 50 min: 1250 kr.

Parterapi:

  • 60 min: 1600 kr.
  • 90 min: 2400 kr.

Gruppeterapi: Afhænger af mængde af deltagere

 

Priser ved henvisning fra lægen:

Egenbetaling for første session er 449,18 kr. og 374,54 kr. for de efterfølgende.

Mobilepaynummer: 856784

Supervision individuel 60 min: 1300 kr.

Gruppesupervision 60 min: Fra 1800 kr.

Kontakt mig for autorisationsforløb, specialistforløb og personligt udviklingsarbejde

Kontakt mig for undervisning

 

 

Tilskudsordninger

Jeg har ydernummer tilknyttet klinikken. Du kan bruge en henvisning fra din læge, således at en del af betalingen dækkes af Regionen.

Som medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få et tilskud på 300 kr. pr. samtale.

Hvis du har en privat sundhedsforsikring eller en sundhedsforsikring gennem din arbejdsplads (i nogle tilfælde din ægtefælles arbejdsplads), kan du kontakte dit forsikringsselskab og undersøge, om du kan få tilskud, og hvilke krav de stiller. Der kan også være andre forsikringer, der kan give tilskud.

Der kan desuden være mulighed for at få tilskud gennem fagforeninger og pensionskasser, og sjældent kan jobcentret i kommunen bevillige psykologforløb, hvis du er ledig. Kontakt dine muligheder for tilskud og giv besked ved opstart af forløb.

Betaling
Afregning foregår enten kontant eller via mobilepay efter samtalen. Mit mobilepaynummer er 856784.

Afbudsregler
Afbud skal ske hurtigst muligt og senest dagen før kl. 16 enten via opringning eller SMS. Ved udeblivelse eller afbud senere end kl. 16 dagen før, betales fuldt beløb for konsultationen.

Tavshedspligt
Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet af Psykologloven og af de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Vores samtaler er derfor omfattet af tavshedspligt.

Journalpligt
Jeg skriver journal og opbevarer denne i 5 år. Det er udelukkende mig, der har adgang til journalen, og du har ret til aktindsigt. Jf. Psykologloven.

Privatlivspolitik
Indsamling af personoplysninger og datasikkerhed.

Jeg er forpligtet til at indsamle en række personoplysninger om dig, jf. Psykologloven og Bekendtgørelse om ordnede optegnelser for psykologer. Jeg indsamler oplysningerne igennem telefonsamtale, mail eller ved fysisk samtale. Det er oplysninger som navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse, samt helbredsoplysninger.

Oplysningerne indhentes for at overholde forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning.

Formålene med indsamling af personoplysninger er desuden behandling af dig og afregning. Oplysningerne kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af attester til kommen, andre sundhedspersoner som fx din læge eller til forsikringsselskaber. Hvis kommune, forsikringsordning eller andre betaler helt eller delvist, vil nødvendige personfølsomme data, som cpr.nr. og antal behandlingsgange automatisk blive delt med betaler. Ønskes der ikke deling af personfølsomme oplysninger, kan du vælge at tilbagekalde dit samtykke til videregivelse af oplysninger og blive selvbetaler i stedet. Hvis kommune, forsikringsselskab eller andre som ikke i forvejen betaler forløbet anmoder om udtalelse, vil det kræve dit skriftlige samtykke.

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos ClinicCare (GDPR sikret program til booking, journalisering og fakturering). Personoplysningerne opbevares så længe jeg har behov for at varetage de beskrevne formål og minimum i 5 år grundet lovkrav.

Følsomme oplysninger sendes med kryptering. Undlad at sende personfølsomme oplysninger via mail.

 

 

Kontakt

Du kan kontakte mig på mail, men undlad at sende personfølsomme oplysninger.

Mail: psykolog@nannascherfig.dk
Sikker mail: nannascherfig@proton.me

Tlf. nr.: 26744494

Psykolog i Roskilde

Klinikken ligger centralt på gågaden i Roskilde 3 minutters gang fra Roskilde Station. Hvis du er i bil, er der 3 timers parkering på Sortebrødre Plads 150 meter fra klinikken. Der er handicapindgang fra bagsiden af bygningen.

Adresse: Psykologfællesskabet Via Cordis. Algade 33, 3. Sal, 4000 Roskilde.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere

Kontakt mig på mail, hvis du ønsker at booke en tid eller høre nærmere om, hvad jeg tilbyder.